Første halfest

Det var Håndbold med René Pfeiffer i spidsen, som fødte ideen til at afholde halfest i Gadstrup. Men da Håndboldafdelingen synes det nok var for stor en mundfuld for dem alene, tog de kontakt til Fodbold og der blev skabt en alliance om halfesterne.

Der er tidligere blevet holdt halfest i Gadstrup med succes, men det var stille gået i sig selv.

Efter ideen om igen, at afholde halfest i Gadstrup blev født, sommeren 2005, gik der næsten ¾ år før det gik i opfyldelse.

Der lå et kæmpe planlægningsarbejde forude i den nyetablerede halfestgruppe.

Det koster altid ekstra, når det er første gang et sådant arrangement skal stables på benene. Samtidig gik mange møder med, hvad der kunne lade sig gøre og hvad der ikke var muligt.

Men datoen var fastlagt og kontrakt med band Bamses Venner underskrevet, så det var bare med at klø på.

Da billetsalget var rundet de 350, begyndte mavesmerterne at forsvinde og en succen med hensyn til publikum var i sigte. Antal solgte billetter runde knap 400 og det endte med et overskud på 18.000,- for de 2 klubber til deling.

Festudvalget bestod af: René Pfeiffer, Henriette Pfeiffer, Kevin Rasmussen, Jørgen Thorsgaard og Henning Riber.